Situationen på Kreta

Situationen på Kreta

Som turist på Kreta, ja generelt i hele Grækenland vil man have meget svært ved at undgår synet af herreløse hunde og katte, som for det meste lever under meget usle og kummerlige forhold. Flere hundrede tusinde hunde og katte lever på gaden. Dyrene bliver set som skadedyr og som en plage, der ofte bliver udsat for overgreb af lokalbefolkningen. Det er ikke ualmindeligt at hundene bliver udsat for spark, forbrændinger, bliver skudt, druknet og mange andre barbariske ting.

At efterlade og negligere hunde på gaden er meget normalt i Grækenland og meget anderledes fra vores syn på dyrevelfærd. Grækerne finder det normalt at lade deres dyr leve uden for, lænket og uden mulighed for at søge ly for den bagende sol, regn og blæst. De heldige får mad og vand, men ellers er deres liv trist og hjerteskærende.

Når hundene er uønskede eller ikke kan bruges mere, kan græskerne finde på at placere dem i den anden ende af byen, langt oppe i bjergene, midt ude i skoven eller efterlade dem frit løbende på motorvejen. De er ofte fastbundet og har derfor ingen chancer for at klare sig og sulter derfor ofte ihjel, andre bliver alvorligt kvæstet i trafikulykker og er lam for livet, indtil at de ofte også dør af sult. Dette gælder både helt små hvalpe, familiehunde og udtjente jagthunde.

 

Om vinteren er det koldt, fugtigt og blæsende (8-12 grader). Der kommer mange heftige regnskyl og jorden forvandles til det rene mudder. Alle turistattraktioner og forretninger er lukket ned og livet er en helt anden realitet. Vinter- og forårperioden er den store ”forgiftnings-sæson”.

Forgiftningerne ses som en nødvendighed for at kunne kontrollere det store antal herreløse hunde og katte, og for at gøre klar til den kommende turistsæson. En hund kan have en meget langvarig og smertefuld død midt på gaden foran en cafe, hvor det er så almindeligt, at dem der sidder og drikker deres kaffe synes helt upåvirket. Dette er desværre virkeligheden i ferieparadiset Kreta..

 

Loven favoriserer mennesket fremfor dyrene. F.eks. fortæller den hvem der er ansvarlige for at samle de døde og påkørte dyr op fra de trafikerede veje, men kræver ikke at et skadet dyr skal til dyrlægen. Klager du til myndighederne over dyrenes velfærd, bliver du ofte set som værende hysterisk, og du bliver meget ofte ikke taget seriøs. Myndighederne henviser til mangel på financielle resourcer, selvom der bliver givet penge specifikt til de hjemløse dyr fra blandt andet EU-midler. Undskyldninger er der nok af - enten ankommer pengene ikke til de relevante instanser eller også bliver de brugt anderledes.

 

Mange udenlandske dyreværnsorganisationer bliver set ned på og deres arbejde bliver besværliggjort og nogengange gjort næsten umuligt. Udenlandske dyrlæger MÅ IKKE ARBEJDE FRIVILLIGT i Grækenland (Ifølge de græske veterinær myndigheder og ministeriet for landbrug). Derfor bliver mange dyr aldrig neutraliseret og dermed vokser problemet med herreløse hunde støt. Adoptioner til andre lande kan ikke løse problemet ene og alene. Børnene skal lære i skolen, at hunde ikke bare er en stor bakteriebombe og et brugsobjekt, men at alle herreløse dyr skal have et godt og trygt hjem.

Mens mange hunde dør, kommer der også mange til. Dette skyldes den generelle holdning til ikke at få sine dyr neutraliseret, hvilket så medfører en naturlig høj drægtighed hos tæverne der lever herreløse på gaden.