Becky

SUCCESHISTORIER

Kretahunde

 

 

 

BECKY

 

Hej jeg hedder Becky og kommer fra Kreta. Jeg kunne godt tænke mig at fortælle min historie. Det er min adoptivmor, der skriver, da jeg har lidt svært ved det der EDB. I mine papirer står der, at jeg er født den 29. oktober 2009 som gadehund på Kreta. Der står også, at jeg er en Mix Griffon. Synes det lyder lidt fint, selv om mine adoptivforældre siger, at det er fuldstændig lige meget, hvilken race jeg er. Jeg er dejlig, som jeg er. Levede i starten af mit liv på gaden, men kom så på Linda Lucas's hundeinternat i Kaina ved Chania på Kreta, her blev jeg neutraliseret af tyske dyrlæger. Jeg har en lille ”tus” på min mave, der bekræfter det.

Det er jo lidt inn med de der ”tusser”.

Turen gik så videre til Danmark. i plejefamilie. Lærte mange søde mennesker at kende, men det kunne være rart at få sin egen familie. Så skete det en dag midt i august 2010. Jeg boede midlertidig hos Karin i hendes hundepension i Herlufmagle.

Var på vej til en ny plejefamilie, da der ikke var plads til mig på internatet. Det var jeg meget ked af, da jeg godt kan lide Karin og havde det godt der. Inden jeg skulle af sted, skulle jeg lige hilse på en lille familie, der bestod af 2 mennesker og en lille hvid pige-hund. Da de kom, hentede Karin mig. Kan huske det var regnvejr. Der stod de midt i regnen. Den lille hvide hund kom forsigtig hen til mig og hilste på mig. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, men lidt nysgerrig er man jo, og et lille nøs kunne man jo godt give for at gøre et godt indtryk.

Karin talte med menneskerne i lidt lang tid. Det virkede som om, de kom til enighed om et eller andet. Den lille hvide hund sad og så mig an. Gu ved hvad der skulle ske. Karin kom med et halsbånd, som jeg fik på. Den lille hvide hunds snor blev sat på, og lige pludselig skulle jeg med de fremmede mennesker. Menneskerne fik også min lille gule bamse og mit gnaveben med i en pose. Hvor skulle jeg nu hen. Ville hellere blive hos Karin og ikke flytte endnu en gang. Der var ikke noget at gøre. Jeg blev trukket med. Den lille hvide hund løb løs ved siden af. Den var jo egentlig meget sød, og lidt spændende var det jo også. Endnu et nyt kapitel i mit korte liv skulle til at begynde.

Nu er der gået ca. et halvt år. Jeg bor i et dejligt hus med en meget stor have og med en kanon udsigt udover marker, hvor der er rigtig mange andre dyr. Bruger meget tid på at sidde og kikke og drømme. Mine adoptivforældre hedder Henrik og Dorte og min storesøster hedder Piv. Synes jeg er faldet rigtig godt til i min nye familie. Jeg har også forandret mig meget. I starten var jeg meget nervøs og usikker. Krøb hen ad gulvet og tissede en lille tår, når der blev snakket til mig. Det er jeg selvfølgelig holdt op med. Min storesøster Piv har en ide om, at hendes lod her i livet er at opdrage mig. Jeg har da også lært en hel del af hende, men der jo grænser. Jeg er jo ikke en lille hundehvalp mere. Så kan hun godt blive lidt gal i skralden og brumme, men det går hurtig over. Jeg skal bare spørge, om vi skal lege. Den er hun for det meste med på. Så vi hygger os rigtig meget. Minderne fra min barndom dukker op en gang imellem. F.eks. når jeg vikler mig rundt om en pæl, når vi går tur. Det kan jeg ikke lide og begynder at græde. Så er mine forældre der med det samme med trøstende ord.

For hver dag der går, bliver det bare bedre og bedre. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke skal flytte mere, og at jeg nu har fået min egen familie. Et bevis på det er også, at mine forældre er begyndt at opdrage på mig. Det er på samme måde som min storesøster bliver opdraget på. Ikke mere nogen særbehandling. Det er så også OK. Det er egentlig lidt sjovt at lære nyt.

Det var så min historie et halvt år efter, jeg forlod Karin. Når jeg tænker tilbage til Kreta og alle mine kammerater der, håber jeg, at der er flere her i Danmark, der vil give dem et hjem, som jeg nu har fået. Det er ikke nemt at adoptere sådan en som mig, da jeg har en del med i rygsækken, men med tålmodighed og kærlighed kan man nå langt. Se bare min familie. De kan slet ikke undvære mig. Jeg er jo egentlig også en rigtig dejlig, kærlig og smuk hund, som I kan se af billederne.

 

Mange kærlige hilsner

Becky

 

Succeshistorier