Hjeni

SUCCESHISTORIER

Kretahunde

 

 

Hjeni

 

13-10-2010

Jeg har godt nok levet nogle tummellums dage, først skal man væk fra Kreta - den dejlige varme ø jeg kommer fra, for jeg havde ingen mor. Så skal man op i en stor maskine, som flyver højt oppe i luften. Men så kom jeg ud til en sød madmor, der hed Karin, hvor der var en masse legekammerater.

Så kom der nogle fremmede damer og så på mig ( de var nu meget søde). Den ene dame besluttede, at hun gerne ville være min mor, men så skulle jeg først med Karin til dyrlægen og køre bil 2 gange. Så kom min nye familie og hentede mig. Så skulle jeg køre i bil igen, hvor jeg lige til sidst kom til at kaste lidt op.

Da jeg kom ind i huset, var min nye mor der, og vi blev begge to glade, men der var også en stor fremmed hund, som gerne ville lege, men jeg var lidt træt, så jeg lagde mig bare på tæppet, men vi var da lige ude og kikke i deres have.

Så skulle jeg køre bil igen, for vi skulle køres hjem til Tune hvor mit nye hus var, hvor jeg skal bo med min mor. Så var vi begge to så trætte, at vi gik tidligt i seng.

 

14-10-2010

Jeg har sovet så dejligt lige til kl. 06 og jeg har ikke pevet eller noget, så min nye mor var glad. Jeg fik dejlig morgen mad og så fik jeg noget mærkeligt noget om halsen med en lang snor i, hun ville vist have jeg skulle gå. Men næ nej, det skal jeg nok selv bestemme, så skal hun da slæbe min hen af gulvet. Det syntes mor alligevel var synd, så hun tog og den af igen. Men så bar hun mig ud af døren og satte mig ned uden for, og vi trippede meget langsomt og forsigtigt ned til græsset. Men det var meget koldt og der lugtede af store fremmede hunde, så jeg skulle ikke nyde noget, så jeg gik hjem og sked på gulvet og tissede lige også.

Min mor blev ikke sur, men sagde bare, at jeg nok skulle lære det om et par dage, for jeg er meget sød og lærenem.

Et par gange bar hun mig udenfor, men jeg fandt ud af, at jeg kunne gemme mig under stolen, så kan hun ikke nå mig, troede jeg. Når man har fået et dejligt varmt hjem, hvorfor skal man så forlade det? Men mor har sagt, at nu vil hun strikke en lille hunde-trøje, så jeg ikke skal ryste af kulde udenfor, så kan det være det går bedre. Nu skal jeg lige sove til middag, ses senere.

 

15-10-2010

Sover godt om natten uden vrøvl, men kom til at lave på mors gulvtæppe, det var hun lidt ked af, for det lugter skrækkeligt. Min mor sir', at mit hvalpe tør foder er for stærkt, for jeg har lidt dårlig mave. Så nu siger hun, at jeg skal prøve og have lidt ris med kylling og grøntsager. Det bliver spændende om jeg kan lide det.

Ih altså, nu skal jeg uden for, selvom jeg tissede på avisen. Jeg går da også med af mig selv uden rem, og med små forsigtige skridt. Jeg kan da godt lide, at gå og snuse, men det er skisme koldt.

Så nu har min mor strikket en lille trøje til mig, den er dejlig varm og jeg kan godt lide at have den på, så den skal jeg have på næste gang jeg skal ud.

 

16-10-2010

Det er godt vi er vandt til at stå tidligt op, for naboen spillede høj musik kl. 6.30 og mor blev lidt sur, jeg kunne mærke det i gulvet, men ignorerede det. Jeg kan godt lide at undersøge alt det jeg kan nå ved at stå på bagbenene, men når mor sir nej, går jeg pænt ned, næsten hver gang. Mor sir', jeg er lærenem og dygtig. Jeg kommer da også, når hun kalder. Nu har vi ikke tid mere, jeg skal lige have en lur.

Min mor er lidt ked af, at jeg ikke vil ski.. udenfor, men det er altså så koldt, at jeg ikke kan koncentrerer mig, men jeg gør det altså kun på avisen nu, og det syntes mor er godt nok, for jeg er jo så bitte lille, hi hi. Viuf.

 

17-10-2010

I går aftes fik jeg grønsagsret, som mor selv havde kogt, der var brokoli, blomkål, gulerødder, ris og lidt kyllingebryst. Det var mums og jeg spiste det hele og i morges fik jeg en skive lyst rugbrød med skrabet leverpostej. Det kunne jeg li' og nu er min mave i orden, siger mor og jeg lugter ikke så fælt. Hun siger, at det tørfoder vi havde købt, var alt for stærkt til lille mig. Nu skal jeg altså hen og lege med min nye bold.

Nu kom der sørme gæster, mer' familie, som skulle hilse på mig. Jeg skulle altså lige se dem an, inden jeg gad og hilse, men de var søde og der var en stor pige (Amanda) som satte sig ned på gulvet så vi bedre kunne lege, De voksne spiste æblekage, der duftede så godt, men det fik jeg nu ikke noget af, men jeg fik en tyggepind i stedet for.

Så var vi ude og gå i solskinnet, og jeg trippede lidt længere end jeg plejer, men mor og Amanda frøs, for jeg går jo altså meget langsomt og forsigtigt, så vi gik ind igen i min dejlige varme stue.

Nu er jeg altså træt, godnat.

 

18-10-2010

Efter vi havde spist, skulle mor gøre rent, og jeg drillede hende med at rende rundt om benene, men så skulle hun støvsuge og så rende jeg godt nok ind under spisebordet for man skulle jo nødigt ryge ind i sådan en maskine.

Nu skal mor op til købmanden, så må jeg prøve at sove imens.

Så fik vi gæster igen, men først kl.19.30, så jeg var lige ved at gå i seng, men du kan tro jeg blev vågen, for det var Litha, Lars, Jessica og Jessica storesøster Nikita, og hun havde nemlig ikke set mig endnu, De andre var jo oppe og hente mig hos Karin, så dem kendte jeg godt. Men det bedste var at de havde Mindy med, som jeg hilste på på vej hjem, og selvom hun er 10 gange større end mig, blev jeg helt vild, for vi leger bare så godt og jeg er slet ikke bange for hende, for hun får bare en pote hvis hun bliver for voldsom, for jeg er nemlig en meget stor farlig løve med mine 4,1 kg.

Nu er jeg altså bare så træt, og det er min mor også, godnat

 

19-10-2010

I dag har vi bare slappet af og mor siger, at nu trænger vi til lidt almindelig hverdag, uden for mange nye ting, men fra i morgen skal jeg altså begynde, at have sele på og øve mig i at gå med snor/line, for det er farligt at gå ude uden.

 

20-10-2010

I dag fik jeg en ny seng og en børste, og mor syntes, at det var lidt underligt, for i pakken var der et magasin, som hed Hund&Hund og deri, var en artikel om græske hunde, og det er jo Grækenland jeg kommer fra, så det var da pussigt, syntes hun.

Jeg kan godt lide at have den nye sele på, den er ikke så tung som halsbåndet, Jeg har prøvet, at have den lange snor på inde. Det er noget underligt noget, men bedre end den anden, så mor sir', vi må øve os i at gå med den udendørs, øv altså.

 

21-10-2010

Så har jeg været ude og trippe med sele på, men jeg ville ikke, så mor måtte bærer mig ud af døren. Nåh ja så måtte jeg jo hellere, men det var altså meget koldt i dag, så det var godt jeg havde min striktrøje på, den kan jeg til gengæld godt li' at ha' på.

Da vi nåede ned til hjørnet satte mor den der lange snor på på selen, men så satte jeg mig bare ned på min numse og blev siddende, men mor blev også bare stående. Så fandt jeg ud af, at jeg godt selv kunne bestemme, hvad vej jeg ville gå, så jeg gik lidt. Det var ikke så farligt og jeg kunne heldigvis godt hive lidt i mor, så hun kunne finde ud af, at jeg ville hjem.

AK ja, sir mor, for jeg kan stadig ikke finde ud af, at jeg skal tisse og besørge udenfor.

Her i formiddag skal vi have besøg af en dame (mors veninde), som mor siger er den sidste vigtige person, jeg skal hilse på, men så har jeg da også hilst på mange mennesker på en uge, så nu må det være nok. Selvom de alle siger, at jeg bare er så nuser.

Damen, som hedder Lene, var også rigtig rar og selvom hun ikke er hundemenneske, kunne hun alligevel ikke lade være med, at kæle og snakke med mig. Hun havde et kødben med af sådan noget hud, som var godt at gnave i og det legede jeg med hele dagen, og da vi skulle sove, tog jeg det med ind i min nye hundeseng og gemte det under puden. Godnat.

 

22-10-2010

I dag ville min mor sove lidt længere (vi plejer at stå op kl. 6.30), så jeg listede bare lige så stille ind i stuen og legede lidt. Men kl.7 satte jeg mig ind ved sengen og kikkede op på hende meget længe. Jeg sagde ikke en lyd, men alligevel stod hun op, jeg tror jeg kan trylle thi hi.

Jeg var ude at gå i line 2 gange i eftermiddag. Det skal jeg altså vende mig til, for jeg kan altså bedre lide at gå uden, for så kan man selv bestemme. Men det må man altså ikke her.

 

23-10-2010

Vi sov til 7.45 i dag og mor sagde, at det var jo ren luksus, hvad det så end betyder. Og så var vi ude på en tidligt morgentur. Det var ikke så koldt i dag, men det regnede lidt. Jeg har ikke noget imod at det støvregner, når bare det ikke er så hunde-koldt og sådan har mor det også. Hun siger, at hun engang har haft en hund, der ikke på nogen vilkår ville ud, hvis der bare var en par dryp på vej.

Så pivet er jeg i hver tilfælde ikke, nu skal jeg lige hen og ha' en lur på min pude.

 

24-10-2010

Morn' - Mor siger, at der er 2 mdr. til jul. Det bliver jeg ikke klogere af, men det er noget med god mad og gaver.

Jeg var ude og gå helt ned til den store vej i dag og har næsten vænnet mig til linen. Jeg er ikke bange for biler, men bare nysgerrig. Men jeg tør stadig ikke gøre noget udenfor andet end at snuse, så jeg går hjem på avisen. Men mor syntes alligevel, at det var godt, jeg gik så fint i snor.

 

25-10-2010

Godmorgen. Dejlig morgenmad og så lege lidt med min gode bold. Min mor skal vande blomster og går rundt med den der vandkande, jeg tror jeg går ind under spisebordet, for så kan jeg holde øje med hende, for man ved aldrig, hvad hun kan finde på med det vand der, nå det er vist ikke så farligt, så jeg lister hen og leger med mit legetøj.

 

26-10-2010

I går og i dag er jeg kommet til at tisse på mors gulvtæpper flere gange. Det blev mor selvfølgelig ked af, men hun siger at det er godt, at hun ikke har ægte tæpper og hun tror at jeg måske har fået kulde eller blærerbetændelse, for hun tror ikke, at jeg gør det med vilje, men måske ikke kan nå ind på avisen, for hun tror da ikke at jeg er blevet lidt uartig, for hun kan da se, at jeg er ked af det, når det sker.

 

27-10-1020

Morn. Min mor er lidt træt i dag og hun siger, at det er ærgerligt, at vi ikke har have, for så kunne hun bedre lærer mig at være renlig. Og selvom mor tager tøj på tidligt og vi går ud efter morgenmaden, så er jeg altså ikke så glad for det. Det var bedre, hvis der var et område i nærheden, hvor jeg kunne løbe frit, for så kunne jeg jo nok ikke holde mig, til jeg kom hjem.

Selvom min mor vasker gulv og gulvtæppe, når jeg har været der, så kommer jeg til det alligevel.

Nå vi må ud og se hvordan det går i dag.

Jeg har været ude og gå en længere tur en jeg plejer,, og jeg har hilst på en tromle tyk Bulldog. Han var meget sød og jeg troede, vi skulle lege. Han havde sin kat med ud og gå. Mor sir', at sådan en kat har hun også haft engang, der fulgte med sin hund ud og gå tur. Nå, men de skulle en anden vej. Jeg ville gerne med, men vi skulle hjem.

 

28-10-2010

Vi har lige været en lang tur. Nu er jeg snart god til det om morgenen, for turen bliver da længere og længere. Men mor bliver først rigtig glad, hvis jeg lige husker, at besørge udenfor.

Siden i går har jeg da kun gjort på avisen igen.

Nå, men nu siger min mor, at hun ikke vil skrive så meget for mig hver dag.,Med mindre der er nyheder. Nåh ja, jeg vejer nu 4.6 kg. Da jeg kom, vejede jeg 4.1, så det er da fremskridt ikke.

Nu går jeg altså ind og tager en lur.

 

29-10-2010

Viuf Vif. Jeg vågnede allerede kl. 5, fordi vores nabo kom hjem og smækkede med dørene, men så fik han også et lille vuf og noget knurren, for det ligner ikke noget, at larme så tidligt. Men så var der lang tid til morgenmad så jeg listede lidt rundt og legede med min nye bamse. Kl.7 stod mor op så vi kunne få morgenmad. Dejligt.

Når det bliver lyst, skal vi ud og gå. Nemlig.

 

30-10-2010

I dag var jeg til fødselsdag nede i Dalby. Det er der Mindy bor. Der var mange mennesker og børn, så jeg var lidt stille i starten. Men så gik vi ud i haven og legede helt vildt og Mendy sked og tissede udenfor. Alligevel kunne jeg ikke gøre det, for jeg tror stadig, at udenfor tilhører alle de andre hunde og selvom vi gik en meget lang tur og var nede på en eng og løbe frit (det var dejligt), ja så kom jeg alligevel til at lægge noget på Lithas nye gulvtæppe. Så mor måtte i gang med spand og klud. Der var nu så mange, der snakkede højt, så jeg blev træt af det hele. Så jeg gik ud i gangen og sov på mit tæppe til vi skulle hjem.

Det gik bare så fint med at køre i bil, og det syntes mor er godt.

 

31-10-2010

I dag er jeg altså noget træt, men alligevel glad for at komme ud på min morgentur, nu tror jeg jeg skal tage det roligt resten af dagen.

Min mor siger at hun sender dette til Karin i morgen så kan hun se hvordan jeg har haft det.

Kram Hjeni.

 

04-11-2010

De sidste dage har været stille og rolige. Vi har gået nogle lange ture, men alligevel går jeg hjem og gør det på avisen. Også selvom mor har prøvet, at bære min besørgede avis udenfor. Det syntes jeg bare var underligt og jeg gik en bue uden om. Men mor siger også, at jeg jo kun har været her i 3 uger og at hun nok går med mig på forkerte tidspunkter. Det er altså også svært, for enten er det for tidligt efter maden, eller også når jeg det, inden vi går. Men jeg tror altså, jeg gør det rigtige, for jeg får jo ros, når det er på avisen og ikke på gulvtæppet.

Jeg er blevet vejet i dag og jeg vejer 5,7 kg. Det klæder mig, sir' mor. Men hun sir'' også, at nu skal vi jo passe på, jeg ikke bliver for tyk, hi hi.

Vi skal have rengøringshjælp i dag, så mor har flyttet alle mine ting væk fra gulvet. Det syntes jeg var underligt, men så satte hun den der larmemaskine frem på gulvet og så er det nok bedst, at jeg liver her i sofahjørnet. Men mor sidder ved siden af og læser, så de kan bare komme og gøre rent kan de.

 

05-11-2010

Jeg har haft det lidt skidt i nat. Jeg har kastet slim op og haft dårlig mave, så jeg var lidt pjevset her i formiddag. Mor siger også, at det har været væmmelig tåget og ruskvejr og det kan vi ikke tåle. Min mor siger at der er skidt i luften. Det kan jeg nu ikke se.

I dag er luften ren og sund, men det er hundekoldt. Så vi gik kun en lille tur, for at få frisk luft. Jeg ville ellers gerne gå længere, for jeg er blevet rigtig glad for at komme ud. Men mor sir' altså, at nu må vi hellere blive inde i varmen, så vi kan blive raske.

Nå, men så flytter mor alting igen, for vi skulle have vinduespudser. Det var en ung mand, som hellere ville snakke med mig end at pudse vinduerne, hi hi.

 

08-11-2010

Hej igen. I dag har det været rigtig meget koldt. Mor sir', det er frostvejr. Det ved jeg ikke, hvad er, men der er noget hvidt noget på græsset. Men solen skinder og luften er sund, sir' mor. Jeg er blevet rigtig glad for, at komme ud nu og jeg hopper næsten selv ind i selen, og når min mor prøver at løbe (hun kan ikke for sin ryg), ja så springer jeg, som en lille bjerg ged, men jeg skal altså også snuse til alle blomsterne, så det tager tid at gå tur.

Ellers intet nyt herfra. Jeg skal hen og have grøntsager og torskerogn, det lugter mums.

 

11-10-2010

Godmorgen. Det er koldt og vi har sovet lidt længere. Jeg fik lov at komme op og putte i mors benende en ½ time, inden vi stod op, selvom mor har sagt, at hun ikke ville have mig op i sengen. Men jeg er jo så lille og jeg fælder ikke endnu, hi hi viuf.

I går kom mors veninde Lene på besøg og hun kælede meget med mig. Mor griner, for Lene er jo ikke hundemenneske, men jeg er jo såå sød, nemlig. I dag er det altså mors skyld, at jeg ikke besørgede udenfor. Jeg sagde ellers til hende, at hvis vi gik med det samme, kunne jeg sikkert godt finde ud af det, men mor gad ikke tage tøj på så tidligt i dag, for hun har lidt ondt i benene. Så jeg gik på avisen, så må vi prøve senere, sir' hun.

Jamen, så hygger jeg lidt med min bamse.

 

13-11-2010

I dag har mor travlt, så jeg må hellere lade være med at rende om benene på hende. Og når hun kommer med støvekluden, går jeg pænt hen på mit tæppe. Det er i orden, når bare jeg har fået morgenmad. Hun siger, jeg danser Can Can til jeg får mad om morgenen, men når jeg sover så mange timer, er jeg også meget sulten, når jeg står op.

Nå, nu larmer vaskemaskinen, man kan da heller ikke få fred til en formiddagslur. Men jeg bliver heldigvis ikke forskrækket mere, jeg er blevet vant til alle de der mange høje lyde i det her hus, især fra naboen.

 

19-11-2010

I dag har jeg set sne for første gang i mit liv. Først tænkte jeg, hvad er nu det for noget farvet regn, men så tog jeg nogle rejehop og syntes, at det er smadder sjovt, at lege i sneen. Mor syntes også det var sjovt om morgenen, men det var allerede smeltet lidt om eftermiddagen, og så bliver det bare vådt og beskidt, sir' mor. Men jeg render nu ind i det alligevel, så vi må have fat i et større håndklæde når vi kom hjem.

 

20-11-2010

Morn' - Vi har sovet godt i nat og der har været dejligt stille hos naboen. I onsdags var der en masse ballade og om aftenen dunrede de dumme mennesker på vægen for at genere os, så mors billeder faldt ned, og mor blev meget ked af det, og vi ønsker bare, han ville flytte, nemlig.

Alle mine andre nabomennesker er smadder søde.

Jeg har leget så vildt og voldsomt og tævet min bamse, fordi jeg var glad og jeg havde lige spist, så jeg kom til at pølle på mors tæppe. Hun blev altså temmelig sur, men det er altså længe siden, jeg er kommet til det og vi er gode venner igen. Jeg lægger bare hovedet på skrå og ser ynkelig ud, hi hi.

Nu skal mor se TV og så kan jeg lige så godt tage et hvil, for så gider hun ikke at lege. Godnat.

 

23-11-2010

I dag er der en i familien, der har fødselsdag igen, det syntes jeg, der er hele tiden. Men vi skal ikke på besøg for det er bare Lars der fylder 38 og selvom han er et stort barn, så fejre vi altså kun voksne, der fylder rundt, sir' mor.

Mor sir' også at der kommer sne igen senere. I hvor jeg glæder mig, for det er sørme sjovt at lege i, men i morges var det bare noget værre sjap, sir' mor.

Ellers er der ikke rigtig noget nyt. Jeg ski... stadig på avisen, jeg tror nemlig kun, vi går tur for at lege og snuse til alle blomster og buske og alt det, de andre hunde har lavet. Men jeg tror nu mest, det er mor, der ikke høre efter, når jeg siger, at nu skal jeg hurtigt, men så skal vi jo først have tøj på. Ak ja, det er ikke nemt, men jeg er nu ligeglad.

Nu tager jeg lige en morfar og venter på sne.

 

26-11-2010

I dag er der rigtig meget sne - det er ski sjovt. Især når mor gider og lege. Men jeg kan ikke lide når isklumper sidder fast i poterne, så sætter jeg mig på rumpen og løfter poten, så kommer mor straks og tørre det af med vanten, hi hi, jeg er nemlig lidt forkælet.

I går blev jeg vejet og hold da helt op, hvor er jeg blevet tung. 6,7 kg. vejer jeg nu. Og så er jeg begyndt at tisse udenfor. Det er da fremgang ikke! Nå, men jeg skal altså hen og have frokost, for man bliver så sulten af, at lege i sneen.

 

1-12-2010

I dag har jeg tabt en til mælketand og den sad fast i mors trøje. Så den har hun gemt, for hun siger, at det er ikke så tit man opdager dem, for de falder ud, når man leger eller spiser. Men nu har vi gemt den i et lille glas.

Mor havde så travl med at komme hjem inden snestorm, så hun kom til at købe kattemad i stedet for hundemad, og hun gad ikke gå over og bytte den. Hun siger, den er nok samme surdej i mindre stykker, og jeg var ligeglad, for de smagte faktisk bedre end det andet og jeg syntes bare, at det var nemt med de små stykker. Det er meget små ture, vi går i øjeblikket, for mine små fødder fryser fast og mor kan ikke holde til kulden, for hun får mere ondt, når det er koldt, så vi glæder os meget til sommer.

 

06-12-2010

I dag skinder solen, så det er dejligt at gå tur, men der er stadig meget salt på vejene og det kan jeg ikke lide. Men så hopper jeg ind i den rene sne, når jeg kan og det er dejligt. Man skal stikke hovedet helt ned i sneen, så man næsten bliver væk for ellers kan man ikke snuse godt nok.

Jeg har lige været på vægten og jeg har taget på igen, så nu vejer jeg 7 kg. Og mor syntes, at det klæder mig. Hun snakkede ikke noget om, hvad hun selv vejede, det er åbenbart mere spændende, hvad jeg vejer, hi hi.

Mor har så travlt, at hun næsten ikke har tid til at lege, for vi skal have 12 gæster til julemiddag på søndag og hun laver noget, der hedder konfekt og chokolade og marcipan. Det dufter dejligt, men det må jeg altså ikke få noget af og det siger hun meget bestemt,

Jeg glæder mig bare til, vi skal have gæster, for der kommer nemlig nogle piger, der meget gerne vil lege med mig og gå tur, nemlig.

 

10-12-2010

Godmorgen, jeg har puttet oppe på mors skulder hele morgenen. Mor sir', jeg tror jeg er en kat, hun siger, det er lige før jeg spinder.

Men desværre kan min mor ikke sidde stille ret længe af gangen i disse dage, for hun siger, at hun har så travlt. Vi skal nemlig have mange gæster på søndag. Det glæder jeg mig til, for så kommer pigerne (mors børnebørn), som er gode til at gå lange ture og lege.

Nå, men nu prøver jeg lige at skubbe lidt til mors ben, for så kan det være, hun tager tøj på, så vi kan komme ud at gå, selvom hun siger, hun skriver for mig, så kan hun bare gøre det bagefter, nemlig.

 

12-12-2010

Jeg har lige været ude en lille tur og der var meget glat alle vegne, så mor var ved at falde og jeg gled også på mine små poter. Så vi gik forsigtigt hjem igen. Det var også hundekoldt og så har mor så travlt i dag. Vi får mange gæster og hun skal lave and og flæskesteg. Det dufter såå godt, men jeg må ikke få noget. Mor siger, jeg får ondt i maven. Det er lige som de godter, hun også lavede den anden dag, det må man heller ikke få. Det er nu lidt kedeligt, men mor siger, at jeg skal altså huske jeg er en lille hund, og det er hende der er førehun, så hun bestemmer, øv.

 

 

Succeshistorier