Teddy

SUCCESHISTORIER

Kretahunde

 

 

TEDDY

 

Camilla kontaktede Flemming fra foreningen via Facebook og bad om hjælp til at finde et internat, hvor hun kunne få passet den lille hundehvalp, som hun havde fundet, så hendes bror senere kunne adoptere denne. Vi fik derefter kontakt via sms, Teddy kom til Linda i juni 2010, og i aug. 2010 taget hjem af foreningen Kretasgadehunde via Dorrit og Henrik. I lufthavnen ventede Teddys familie, dejligt.

Teddy kom til verden på Kreta i foråret 2010. Ejeren havde ikke steriliseret sin tæve, og da langt de fleste af gadehundene ikke er kastrerede heller, var det kun et spørgsmål om tid, før den blev drægtig. Ejeren ønskede åbenlyst ikke at have Teddy. Den fik mad og vand, men han var træt af at skulle tage sig af en lille hvalp, og derfor besluttede han sig for, at efterlade den alene på gaden. Han fortalte det til nogle bekendte, og i den forbindelse hørte jeg, hvad der var sket. Jeg fandt hurtigt ud af hvor Teddy var, og fik ham trygt hjem på mit hotelværelse.

Mit hjerte smeltede da jeg så den lille uldtot. Han var simpelthen sådan en lille charmerende skøn frækkert. Han nød al den opmærksomhed han fik fra mig og gæsterne på hotellet. Det var ikke tilladt at have husdyr på hotellet, så jeg kørte Teddy til et internat i nærheden af Chania.

Internatet drives af Linda Lucas. Hun tog imod Teddy med åbne arme,

og sørgede for at han fik mad, vand, tag over hovedet og selskab.

Linda sørgede for at Teddy fik vaccinationer, pas, flybillet mm. I slutningen af august blev Teddy fløjet til Danmark, hvor min bror og hans kone ventede på at skulle møde deres nye familiemedlem. Teddy bor nu i Sdr. Stenderup hos min bror, hans kone og deres to børn. Han er en rigtig dejlig og glad hund. Han nyder livet lidt uden for byen, og han er en charmebasse, som hele familien holder meget af. Han er god til at omgås mennesker og børn, og elsker at lege med andre hunde. Han er sund og rask og fuld af energi.

 

Succeshistorier