Tilla

SUCCESHISTORIER

Kretahunde

 

 

TILLA

 

Hej - jeg hedder Tillla og jeg er en ”Strassen Kreuzung” på 9 måneder. Da jeg var 6 uger gammel, blev jeg stillet i en papkasse udenfor Linda Lucas’s internat på Kreta, men det husker jeg altså ikke særlig meget af. Heller ikke, at jeg var så heldig, at komme med til Danmark i efterårsferien i 2009.

Men jeg husker, at jeg boede hos Karin og Flemming Krabbe og at jeg havde det fint. Der var bare det, at Karin og Flemming jo har 6 andre hunde, så de syntes, at jeg skulle hen til nogle andre, som kunne forkæle mig.

Mormor fandt en annonce med mig i Gi'pote d. 4. dec. Hun viste annoncen til min mor, og hun ringede til Karin efter 4 sekunder.

Dagen efter kørte de og Marte på 9 år til Herlufmagle for at se på mig.

Da hed jeg Maggie. Jeg slikkede dem ligeså godt i ansigtet alle tre (jeg har lært på internatet, at det godt kan betale sig). Wow, de klappede mig og talte rigtig pænt til mig, ja, for nu forstod jeg jo allerede lidt dansk. Noget senere kørte vi 4 i bil, og da vi stoppede, sagde de, at nu hed jeg Tilla og nu var jeg hjemme.

Jubiii, jeg havde fået min helt egen familie.

Mormor og morfar har en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, Isabella, som er en måned ældre end mig. Hun er kraftig og jeg er tynd, men vi var lige høje. Hende besøgte vi, for de bor lige i nærheden, og jeg skulle jo alligevel lære området at kende - hvor får man lov til at tisse og hvor får man ikke lov? Karin havde godt nok fortalt min mor, at jeg ikke var renlig, men jeg tænkte, at når nu jeg skulle bo hos mor og Marte, så gad jeg altså ikke at gøre fra mig inde, så det har jeg aldrig gjort. "Dyyyygtig" siger de til mig.

Nå, men jeg fik 2 dejlige kurve at ligge i, samt en masse tæpper rundt omkring, men jeg snød dem, for jeg lagde mig op i sengen hos Marte. Tror du at jeg blev vappet ned? Næh, Marte puttede sig bare sammen med mig, så jeg blev helt varm indeni af glæde.

Til hverdag skal jeg være alene hjemme indtil Marte kommer fra skole, men de første måneder har morfar vænnet mig til det gradvist. Folk siger jo, at hunde ikke har tidsfornemmelse og bare sover, når de er alene hjemme. Lige et øjeblik - det er nu ikke helt rigtigt. Jeg ligger godt nok oppe på spisebordet i køkkenet, så jeg kan se alt udenfor, men jeg sover altså ikke i 5 timer. Så jeg er kommet til at spise lidt af ryggen af de 4 nye spisestole. Men de står altså også lige dér, hvor jeg ligger og venter på, at nogen skal komme hjem.

Hver dag møder jeg mange andre hunde og vi har det fint sammen, men den bedste er Isabella, for vi er ligesom i familie. Vi slås, så det ser ud, som om vi er uvenner. Det er vi slet ikke og vi hygger os meget sammen. Men – hallo - på tre måneder er jeg blevet 15 cm højere end hende og meget længere, så alle i familien siger, at nu behøver jeg ikke at blive højere. Jeg ved godt, at jeg har lange ben, men fint for mig, for nu er det meget lettere, at springe op på bordet.

I sidste uge begyndte jeg at gå til lydighedstræning sammen med Isabella i Tollerklubben. Hun har gået der før og kan noget af det. Jeg gad ikke rigtigt at træne og havde mest lyst til bare at se på alle de andre hunde. "Det kommer nok", siger morfar, så jeg bliver nok nødt til at koncentrere mig lidt mere fremover.

Det var lidt om mig. Jeg synes det er ret sejt, at jeg har fået min helt egen familie og vi elsker hinanden meget højt.

Knus fra mig

Tilla

 

 

Succeshistorier