Før du kan adoptere en gadehund gennem vores forening, skal du godkendes.

Dette sker ved, at en fra foreningen foretager et hjemmebesøg hos dig, hvor vi tager en snak om hvad det kræver og hvilket ansvar der hører med, når man adopterer en kretahund.

Vi vurderer om du og din familie har ressourcerne til at give en gadehund, som oftest har afskrækkede oplevelser, i mere eller mindre grad med i baggagen, et trygt og blivende hjem.

Bliver din familie godkendt, findes der derefter dato for hjemkomst af hunden fra Kreta. Der kan godt gå lidt tid, da logistik med planlægning af rejse med rejseledsager, skal løses – samt at der skal 4 hunde hjem ad gangen, for at det økonomisk kan løbe rundt

Hvis du ønsker at adoptere en hund fra Kreta, skal du selv hente hunden i lufthavnen, oftest Kastrup. En person fra Kretahunde vil selvfølgelig også være til stede i lufthavnen, og hjælpe med modtagelsen.

Ved alle adoptioner underskrives en adoptionsaftale, hvor du gå med til forskellige krav, som foreningen har til dig. Betalingen for hunden overføres til vores konto eller mobilepay.

Hvis der skulle opstå spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil altid stå til rådighed med vejledning og gode råd.

JEG HAR BRUG FOR SIKKERHED OG TRYGHED

Nogle ting du skal tage stilling til:

  • Har du tidligere haft hund/hunde?
  • Har du tid, overskud og lyst til at passe, pleje og elsker en hund?
  • Hvor længe er du væk om dagen?
  • Er dit hjem egnet til at have hund/må du holde hund hvor du bor?
  • Har du hund I hjemmet I forvejen?
  • Vil en hund passe ind i dit liv i forhold til arbejde, børn, rejser, naboer mm.?
  • Har du tålmodighed til at lade en kretahund falde til i ro og mag?
  • Er du klar på renlighedstræning etc. – ofte har hundene aldrig lært alle basisting?